water+more by BWT GmbH
Generelle forretningsbetingelser for levering, fabriks- og tjenesteydelser

1. Gyldighedsområde

Disse betingelser gælder for alle vores leveringer og ydelser over for virksomheder og alle ordregivere. Vores leveringer foretages udelukkende på grundlag af disse betingelser. Bestillerens indkøbsbetingelser er ikke bindende for leverandøren, selv om de blev lagt til grund for bestillingen og leverandøren ikke udtrykkeligt har modsagt dens indhold. Afvigelser fra og biaftaler til disse betingelser er – også ved fremtidige forretninger – kun gældende, hvis leverandøren har bekræftet dem skriftligt. Kontrakten er også bindende, hvis enkelte af punkterne i betingelserne ikke er gældende.

2. Kontraktslutning 

Alle tilbud og bilag, som er markeret som fortrolige, må kun gives videre til tredjeperson efter forudgående skriftlig tilladelse fra leverandøren. Bestillingen gælder som først antaget, når leverandøren har bekræftet den, eller den udføres med det samme.

3. Leverings- og ydelsesomfang 

Leverings- og ydelsesomfanget fastlægges endegyldigt i leverandørens ordrebekræftelse. Det gælder også tilsvarende for behandlingsordrer.

Rådgivningen fra vores medarbejdere, der arbejder internt og eksternt, sker på baggrund af den bedste viden i henhold til det aktuelle tekniske niveau og er tilpasset til normale driftsforhold. Hvis anvendelsesbetingelserne, f.eks. vandforholdene, anvendte maskiner, ændres i tiden mellem vores tilbud og leveringen, er bestilleren forpligtet til at meddele os det skriftligt.

Priserne for udskiftningsfiltre, der er indeholdt i vores prislister og tilbud, gælder altid iht. bestillerens rettidige returnering af et tilsvarende brugt filter. Hvis et brugt filter ikke leveres tilbage rettidigt, skal bestilleren betale differencen mellem prisen for ombytningsfilteret og prisen for det tilsvarende nye filter.

4. Leverings- og ydelsesfrister

Leverings- og ydelsesfrist begynder ved afhentning eller levering samt bearbejdningen ved overdragelsen til os. Der gælder vores almindelige leverings- og ydelsesfrister eller dem, der er aftalt med kunden. Bindende frister kræver en særlig bindingsaftale.

Delleveringer er tilladt.

Hvis leverandør selv er skyld i forsinkelse af levering eller ydelse, kan bestilleren, hvis vedkommende påviser, at forsinkelsen har medført en skade, forlange en skadeserstatning på maks. 0,5 % af den resterende leveringsværdi eller værdien af den resterende bearbejdningsydelse for hver hele uges forsinkelse, men samlet maks. 5 % af den resterende værdi. Andre eller yderligere erstatningskrav fra bestilleren er udelukket i alle tilfælde af forsinkede leveringer og ydelser, også efter at en efterfølgende frist, der er givet leverandøren, er udløbet, medmindre leverandørens forsinkelse er forsætlig eller skyldes grov forsømmelse. Bestillerens fortrydelsesret, når en efterfølgende frist, der er givet leverandøren, er udløbet uden resultat, berøres ikke.

Hvis forsendelsen forsinkes på bestillerens ønske, skal bestilleren fra bekendtgørelsen af, at forsendelsen er klar, betale opbevaringsgebyrer på 1 % af fakturabeløbet pr. måned (for renter, opbevaringsudgifter og forsikringer).

5. Risikoovergang 

Risikoen overgår til bestilleren ved afsendelse fra fabrikken, også selv om der blev aftalt fragtfri ydelse. Hvis bestilleren forsinker forsendelsen, overgår risikoen allerede til bestilleren den dag, hvor den er klar til forsendelse.

6. Garanti og ansvar ved mangler 

Leverandøren/tjenesteyderen yder i den henseende garanti for mangler, at han efter eget valg uden betaling skal udbedre alle dele eller ydelser, levere dem igen eller udføre dem igen, hvis de er blevet ubrugelige eller deres brugbarhed bliver betydeligt reduceret inden for garantifristen som følge af omstændigheder, der ligger før risikoovergang eller er inden for leverandørens forpligtelse.

Reklamationskrav forudsætter opfyldelse af undersøgelses- og indsigelsespligten i henhold til § 377 HGB. Konstateringen af mangler skal straks meddeles leverandøren skriftligt.

Bestilleren skal give leverandøren passende tid og mulighed til efterfølgende opfyldelse. Hvis leverandøren overskrider en fastsat frist uden at udbedre manglen, eller hvis denne på uberettiget måde nægter efterfølgende opfyldelse, har bestilleren ret til at ophæve kontrakten eller at reducere den aftalte betaling. Skader, der skyldes naturligt slid, og skader, der forekommer efter risikoovergang som følge af forkert eller skødesløs behandling, overbelastning eller uegnede driftsmidler, er undtaget fra garanti og ansvar.

Ændringer og reparationsarbejder, der foretages af bestilleren eller en ubeføjet tredjepart, ophæver garantien for konsekvenser, der følger heraf.

Forældelsesfristen for reklamationskrav er 12 måneder.

Krav fra bestilleren, der går ud over ovenstående krav, over for leverandøren/tjenesteyderen og dennes hjælp til opfyldelse er udelukket, især med hensyn til erstatning af skader, der ikke er opstået på selve leveringsgenstanden. Ovenstående ansvarsbegrænsning gælder ikke i tilfælde af forsætlig handling, grov forsømmelse eller manglende garanterede egenskaber. Såfremt leverandøren forsømmer en væsentlig kontraktpligt, er dennes erstatningspligt for materielle eller personskader begrænset til dækningssummen for leverandørens ansvarsforsikring. Leverandøren indvilliger på opfordring i at meddele bestilleren dækningssummen.

7. Ansvar

Yderligere skadeserstatningansvar, end det, der er fastsat i ovenstående punkt 6., sidste afsnit, er udelukket – uden hensyntagen til den retlige karakter af kravet, der gøres gældende.

Ovenstående ordning gælder ikke for krav i henhold til §§ 1, 4 i den tyske produktansvarslov og ikke for krav på grund af oprindelig umulighed eller acceptabel umulighed. Ansvarsudelukkelsen i punkt 6, sidste afsnit, og punkt 7 i disse betingelser gælder også for krav, der er opstået som følge af rådgivning, der ligger før eller efter kontraktslutningen, informationer, oplysninger i publikationer eller som følge af overtrædelse af kontraktmæssige sekundære pligter.

Såfremt leverandørens ansvar er udelukket eller begrænset, gælder dette også for de ansattes, arbejdstagernes, medarbejdernes, repræsentanternes og medhjælperes personlige ansvar.

8. Priser og betaling

Hvor intet andet er oplyst, tillægges priserne den retlige moms, der gælder på fakturadatoen.

Priser gælder fra fabrikken inklusive emballage, med mindre der er indgået andre aftaler.

Betalinger skal betales til leverandørens konto uden gebyrer i løbet af 30 dage, med mindre andet er aftalt. Afgørende er datoen for betalingsindgangen hos os.

Bestilleren kan kun påregne krav, der ikke er modsagt eller er fastlagt retligt bindende.

Repræsentanter eller kundeserviceteknikere er ikke berettiget til inkasso, med mindre de har udtrykkelig skriftlig fuldmagt hertil.

9. Ejendomsforbehold 

Leverandøren forbeholder sig ejendommen af leverede genstande indtil indgang af alle betalinger fra leveringskontrakten og hele forretningsforbindelsen inklusive renter og omkostninger ved en eventuel retsforfølgelse. Leverandøren frigiver på bestillerens opfordring sikkerheder, for så vidt som deres værdi overstiger de sikrede kravs værdi med mere end 20 %.

10. Anvendelse af leveringsgenstandene

Ved drift af ledningsforbundne vandbehandlingsanlæg er bestilleren forpligtet til at overholde vedligeholdelseskravene i DIN 1988 og at gennemføre en korrekt regenerering af anlæggene, der er leveret af os, når de har nået deres kapacitet. Dette tilbyder vi. Nationale godkendelsesbetingelser skal overholdes af bestilleren.

11. Opfyldelsessted og værneting 

Opfyldelsessted er leverandørens hovedsæde. Eneste værneting er retten, der er ansvarlig for leverandørens sæde. Leverandøren er dog også berettiget til at klage på bestillerens hovedsæde.

For kontraktforholdene gælder tysk ret under udelukkelse af FN-aftalen om international købsret (CISG).

Top-temaer
16.11.2011
BWT caraffe filtranti: www.bwt-magnesio.it
Events
09.01. - 12.01.2012
Horecava in Amsterdam
20.01. - 22.01.2012
EK Life in Bielefeld
21.01. - 25.01.2012
Rimini SIGEP in Rimini
Din kontakt
BWT water + more Italia srl  
Viale Giulio Cesare 20
I-24124 Bergamo
T: +39.035.210738
info@water-and-more.de

Contact: Sergio Barbarisi